Viser opslag med etiketten OPSKRIFTER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten OPSKRIFTER. Vis alle opslag

onsdag den 12. juli 2017

Sunde grove boller

INGREDIENSER :

9 stk ca. 

3 dl lunkent vand 
½ pakke gær 
150 g hvedemel
150 g fuldkornsmel 
100 g havregryn 
1½ gulerod, groftrevet 
55g saltede mandler grofthakket 
2 spsk groft salt
2 spsk  flydende honning
½ dl frisk hakket krydderurt jeg brugte perberurt 

Rør gæren ud i vandet i en stor skål og tilsæt salt og honning. Tilsæt så de hakket saltemandler og gulerod, dernæst mel og gryn, lad dejen hæve i ca 2 timer dæk skålen til, efter hævningen formes bollerne med en spiseske dyppet i koldt vand. lad så bollerne efterhæve ca ½ time. bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca 20 minutter, til de er let gyldne, bank evt under bollerne, hvis det lyder hult er de færdige. 



Bollerne er gode både til morgen
middag og aften.

frokost boller 


og som til tilbehør til suppe med hjemme rørt kryddersmør 





søndag den 21. maj 2017

AGURK/AVOCADO SUPPE


 Kold morgenmadssuppe


Ingredienser : til 4 dage eller 4 personer

6 dl grøntsagsbouillon
30 g mandler
1 agurk
3 avocadoer
ingefær 5cm


 blend alle ingredienser på høj hastighed, til suppen har en jævn konsistens.


Pift suppen op med forskelligt tilbehør.

spirer
spiselige blomster
krydderurter
avocadotern
agurktern

onsdag den 3. maj 2017

Spiselige Blomster - Violer og stedmoderblomster


Så er det tid til at begynde at tænke på de spiselige blomster der skal bruges i maden, hele sommeren, lige nu er der stedmoder blomster og violer i handel, så er det om at få købt så mange forskellige slags som muligt, de blomster så fint hele sommeren. 

Stedmoderblomster og Violer er lækkert til pynt på,
- Ost 
- Salater
- Smørrebrød 
- Kager
- Koldskål 
- Suppe
 og meget mere, kun fantasien sætter grænser.
De små fine blomster er fryseegnet og kan sagtens fryses.  så har man fint pynt hele vinteren, 
jeg fryser dem i små beholdere med madpapir mellem blomsterne. 


Se flere billeder hvor jeg bruger blomster på min Instragram profil @frupoulsen



Salat 

 Citronfromage 








Blå kartoffelmad 



Suppe er skønt at pynte med spiselige blomster,
og jeg bruger mange forskellige blomster



























Salat med blomster er altid et hit og pynter så smukt, her har jeg brugt blomster fra Rød Surkløver - eller Rød skovsyre 




Råkost med violer 

onsdag den 8. marts 2017

BROCCOLIMOS

MADSPIL- NO GO 


Jeg bryder mig ikke om alt det mad der smides, og går ind for at man køber det der er nedsat og bruger det på andre måder, tit finder jeg broccoli der er sat ned, og så laver jeg den dejligste broccolimos - som er fryseegnet 
kan bruges til 
- tilbehør til frokost - aftensmad  
- dip til tapas 
- smørrepålæg under rugbrød eller sandwich, madpandekager 
- oven på omelet eller på en æggemad 

kun fantasien sætter grænser 






INGREDIENSER

1 broccolihoved incl. stok
55 g smør
1 chili

Skyl broccolien og del den i buketter, skær det grimme af på stokken og skær den i grove stykker
kog det hele i letsaltetvand ca 8 min, hæld derefter vandet fra, kom chili én i sammen med smørret, og blend med din stavblender, til den konsistens du ønsker, smag til med lidt peber.


GOD FORNØJELSE 





onsdag den 22. februar 2017

Spidskålsalat med mormordressing

INGREDIENSER 2 PERSONER

½ spidskål
1 rødt æble
½ dl tørrede tranebær
½ dl blåbær
1 dl skyr
1½ spsk mælk 
saft af 1 citron
2 tsk honning
salt og peber

Snit det ½ spidskål meget fint, fjer først stokken, rør skyr og mælk sammen så det ikke klumper, tilsæt honning og citronsaft, og bland det med det snittet spidskål, drys med salt og peber og bland fint, kom det halve af æblerne, blåbær og trænebærene i salaten, anret på fadet eller skålen, og tilsidst bruges de sidste bær og æbler til at pynte med.

nogle gange tilsætter jeg også 1 dl nødder, mandler (hakket) eller græskarkerner.

GOD FORNØJELSE  







søndag den 29. januar 2017

Knoldselleri suppe

 Ingredienser til  4 personer

2 løg hakket
1 knoldselleri skåret i tern
8 dl  grøntsagsbouillon/ fond
salt peber
200g  Pikant flødeost
cremfine
smør til sautering af løg

Bacon tern
gulerods strimler

Smelt lidt smør og sauter løgnene
tilsæt knoldselleri ternerne og steg dem lidt, tilsæt så grøntsagsbouillon.

lad det simre ved svag varme, i ca 20 min. blend suppen og tilsæt pikant osten og cremfine, smag til med groft peber og salt.

server suppen med gulerods strimler
og bacon tern, og noget brød



God fornøjelse 

mandag den 9. januar 2017

Januar 2017 Juice

Starter for mange med sunde vaner,
jeg prøver at lave forskellige skøne juicer hele tiden.
dog må jeg erkende at december gik alt for stærkt
til denne skønne røde sag har jeg brugt flg.

INGREDIENSER:
6 rødbeder
6 blodappelsin
2 granatæbler





GOD FORNØJELSE OG TAK FORDI DU KIGGER MED

fredag den 22. juli 2016

Pimp dit vand med frugt og grønt

H2O



C-VITAMINVAND                                                                INGEFÆR-VAND
2-3 skiver økociton                                                                1 cm ingefær
2-3 skiver økogrape                                                                2-3 skiver økogrape
lidt frisk rosmarin                                                                   frisk timian


HEAVEN                                                                                 GREEN
2-3 skiver økocitron                                                                 3 stilke mynte
5 stilke lavendel                                                                       3 skiver agurk


PINK                                                                                         ORANGE
3-4 jordbær halveret                                                                  3 skiver økoappelsin
2 stilke basilikum                                                                      2 orange tagetes


GREEN POWER                                                                      PURPLE POWER
2-3 skiver økolime                                                                    2-3 skiver ingefær
2-3 skiver ingefær                                                                     2 skiver rødbede
lidt grønt æble i små tern                                                          5 brombær

C-POWER
4 skiver økocitron
4 stilke citronmelis    

tirsdag den 12. juli 2016

Jordbær eddike med Timian eller oregano


INGREDIENSER
½ L klar eddike 
400g jordbær 
Oregano 2-3 stilke
Timian 2-3 stilke 


Start med at skær jordbærene over og kom dem i en skål, hæld eddiken over og lad det trække 4 dage
filtrer så eddiken, og kom eddiken på dine flasker og tilsæt så dine krydderurter.
Timian i en flaske og Oregano i den anden.

Brug Jordbæreddiken til salat, eller som værtindegave 






torsdag den 7. juli 2016

Gulerodsmarmelade med appelsin

INGREDIENSER
½ kg gulerødder
2 appelsiner
2 dl vand
300 g sukker
konserveringsmiddel

gulerødderne skrælles og skæres i skiver og kommes i en gryde med de 2 skrællede appelsiner og 2 dl vand. det koger til gulerødderne er møre 10-14 minutter.
Det hele blendes og kommes i gryden igen, tilsæt sukker og kog nogle minutter, fjern gryden og tilsæt konserveringsmiddel, og hæld marmeladen på rene glas


onsdag den 22. juni 2016

Gulerodsfritter eller Snack til Tapas

 
Et sundt alternativ
som nemt kan erstatte 
de alm. pomfritter 
start med at skære, 
gulerødderne i nogle 
grove stave,

tænd så ovnen på 175g
til 10 gulerødder skal 
du bruge 3-4 spsk olie

bland olien sammen med gulerods stavne, og krydder dem med salt og krydderier, eller krydderurter, her brugte jeg citrontimian 
læg dem så på bagepapir, og bag dem cirka 30 minutter.


































Her server jeg gulerodsfritterne med Sellerismør og Aioli Red Pepper begge gourmet produkter kan købes hos.  

http://www.borumdeluxe.dk/

GOD FORNØJELSE 

mandag den 6. juni 2016

Gulerodssuppe

INGREDIENSER 4 PERSONER

Cirka 250 g gulerødder 
1 hakket løg 
1 L grøntsagsbouillon

Skræl og skær gulerødderne i mindre stykker, svits gulerødderne sammen med 1 hakket løg, tilsæt bouillon og lad det koge ca 20 minutter, smag til med salt og peber, evt lidt chili.
blend så suppen.

server suppen, med lidt reven gulerod og pynt med spiselige blomster, her har jeg brugt Rød skovsyre både blomst og blade  


God Fornøjelse 

fredag den 13. maj 2016

Skvalderkålssuppe

Så er det tid til at komme ud i naturen og sanke skvalderkål og ramsløg, som du blandt andet kan lave den dejligste suppe af.

Suppen her servere jeg varm
men du kan sagtens, her i varmen
servere den kold.

Ingredienser:
4 Personer

8 håndfulde skvalderkål
4 håndfulde ramsløg
2 bagkartofler
2 store løg
2 spsk. olie
1 l grøntsagsbouillon
salt og peber

Snit kartofler og grønt fint,
svits i olie, tilsæt grøntsagsbouillonen
og kog i 15 min. blend det
og smag til med salt og peber.

Jeg har valgt at pifte suppen op
med lidt sellerismør, og har pyntet
med spiselige blomster fra rød surkløver samt blomsterkarse.

Sellerismør  Gourmet Specialitet kan købes hos
http://www.borumdeluxe.dk/






torsdag den 28. april 2016

April Juice



Ny måned ny juice med nogle af de råvarer der er i sæson nu.

Gulerødder + æbler + ingefær 




Ingredienser : 1 Liter 


1 kg gulerødder
8 æbler 
5-7 cm ingefær 

Kør gulerødder, æbler og ingefær  på slow-juiceren,  husk at gemme din gulerods pulp til f.eks. ægmuffins, ægpandekage, sammenkogt ret eller andet jeg brugte min gulerods pulp til gulerodspandekager.
Æblepulpen den bruger jeg altid til morgenmad - skyr eller grød.





God Fornøjelse 

søndag den 24. april 2016

Vild Salat

Denne salat er lavet med urter der vokser vildt



Ramsløg
skvalderkål
Mælkebøtte blade og blomster
bellis
skovsyre
samt violer

dressing

6 spsk chiliolie
3 spsk æbleeddike
lidt salt og peber

På en gåtur, sanker du følgende ting og arrangere dem på et fad, pynt med blomster, og rør dressingen sammen, hæld dressingen over den vilde salat lige inden servering.





God sanke tur

torsdag den 21. april 2016

Hakkebøf med Sellerismør



Hvordan kan du pifte din hakkebøf op, det kan du gør ved at tage noget Sellerismør
og røre det sammen med ærter og blødeløg.

2 personer

400 g hakket oksekød
3 skalotteløg
1 dl ærter
90 ml Sellerismør


De 3 skalotteløg hakkes fint og balanceres let, bland løgene med ærter og tilsæt 90 ml Sellerismør
blandingen er nu klar til at pifte hakkebøfferne op.

Jeg har valgt at server nogle farvestrålende pasta til Casa Milo, og som en let sovs har jeg brugt 4 tomater som jeg har varmet let op, ved svag varme sammen med basilikum, også har jeg tilsat lidt Pesto Rosso,  dertil fik vi stegte gulerødder, med sesamfrø.



Sellerismør
Casa Milo Pasta
Pesto Rosso














GOURMET MENU
PÅ EN HVERDAG




GOD FORNØJELSE

tirsdag den 12. april 2016

Sunde avocadopandekager

Har du ligesom mig stadig grønkål i haven, skulle du prøve at lave disse sunde avocadopandekager
der bliver ca 10 stk. af denne opskrift, og de er fryseegnet.

5 blade grønkål
5 æg
1 moden banan
1 avocado
2 spsk chiafrø

lidt kokosolie til at stege pandekagerne i

Kom alle ingredienserne ned i din blender, og blend til ensartet dej, steg hver pandekage i 2-3 minutter på hver side ved svag varme.



Gode både til morgen og til
frokost.





God Fornøjelse

søndag den 3. april 2016

Sunde kokoskugler

Ingredienser

1 dåse kokosmælk
7 ½ dl  havregryn
1 dl  solsikkekerner
1 dl rosiner
1/2 dl græskarkerner
1/2 dl kop hørfrø
250 g honning

Kokosmel eller kakao til at rulle kuglerne i.

De tørre ingredienser blendes, hæld kokosmælken op i en skål og tilsæt de blendende ingredienser, rør det sammen med en ske.
hvis du ønsker det kan der tilsættes 1 tsk. vanilje eller lakridspulver.
ellers stilles det på køl ca 5 timer.

Efter 5 timer laver du nogle små kugler som rulles i kokosmel el. kakao, kan godt stå natten over og laves efterfølgende dag,
er fryseegnet.



Sunde kokoskugler til at hygge med husk de kan fryses, men det når du nok ikke.


GOD FORNØJELSE



onsdag den 30. marts 2016

Agurkesmoothie

2 personer - 2 glas

1 agurk
1 bundt dild
5 dl kærnemælk eller yoghurt naturel
salt
peber
saft af ½ citron
½ chili

agurk strimler til pynt

Start med at lav 2 agurk strimler, med en tynd skræller, del agurken i 4 dele, kom agurk, dild, chili,citronsaft  og  kærnemælk eller yoghurt i en blender og blend,  smag til med salt og peber.
hæld på glas og pynt med agurk strimlen.

kan nydes som  morgenmad eller mellemmåltid.



God Fornøjelse

torsdag den 24. marts 2016

Sunde Bananvafler

2 personer

Ingredienser

1 banan
2 æg
½ tsk bagepulver
lidt salt
2 dl havregryn (blendet til mel)

Topping
1 banan
lidt hakket pistacie eller mandler


super nemme vafler, start med at blend havregryn, kom så bananen og æggene i og blend, tilsæt tilsidst salt og bagepulver.
dejen er nu klar, der bliver 2 plader vafler.